Sikke en start på det nye årtusind: Trods lyse udsigter måtte Fremad Amager allerede i årtusindets første hele sæson endnu en gang se en nedrykning i øjnene. På et tidspunkt hvor Amager ellers boblede af byggeri, byudvikling og business, gik det skidt med bolden.
Fire trænere på tre måneder (Schäfer, Jensen, Hansen og så Guarini), og så skulle der spilles ”italiensk” i Sundby. Mange nye profiler betrådte græsset, en af dem, Thomas Maale, blev topscorer, og så kunne Fremad endelig rykke opad igen og lande i 1. division i 2003.
Her holdt vi os helt frem til 2007, og mange spillere der i dag huskes af mange fans, nåede at sætte deres præg på førsteholdet i en lille håndfuld gode år: Øztürk, Lekic, Andreas Mortensen, Blavnsfeldt – og Abdalas, endda en ”ægte fremaddreng”.
Nedrykningen i 2007 var kortvarig, og vi gik ikke konkurs. Med færøsk kapital i ryggen skulle den tidligere FCK’er Todi Jònsson bringe Fremad Amager på fode igen, og vi kom da også straks retur til 1. division, i løbet af sommeren 2008 dog i fornyet skikkelse.
Med F.C.Amager, omfattende KFB, Kastrup, Dragør og Fremad, skulle et nyt eventyr tage sin begyndelse: I første kamp spillede vi Lyngby ud af banen – og tabte 0 – 3 ved en skrivebordsafgørelse. Siden gik det rigtig galt af den ganske enkle årsag: Man havde brugt flere penge end man havde, og efter 8 måneder endte eventyret brat med Fremad Amagers bidrag til årets finanskrise: konkursbegæring og tvangsnedrykning til Københavnsserien.
Men med fornyede kræfter, et 2.-hold der blev forfremmet til 1.hold, trænerduoen Petersen & Andreasen, siden afløst af Keld Møller, startede den lange vandring opad i den danske fodboldtabel og førte til en oprykning til Danmarksserien allerede i 100-års-jubilæumssæsonen.
